Som en del af et fællesskab er man altid både sig selv og en del af et vi. Det gælder også i kristendommen, hvor dåben er en særlig indgang til fællesskabet.  I dåben bliver man indpodet som grene på et stort Kristus-træ. Dermed bliver vi en del af en helhed, hvor vi får næring og livskraft fra den samme kilde, men samtidig er vi forskellige grene, der hver især bærer forskellig frugt. Hver især byder vi ind med vores forskellige, unikke identiteter og personligheder. Forholdet mellem individ og fællesskab bliver vi bedt om til at forholde os til denne søndag, hvor især Paulus’ tekst om Åndens gaver handler om at være lemmer på det samme legeme - også selvom vi har forskellige opgaver og evner.