I forbindelse med menighedsrådvalget den 17. september bringer vi  interviews med menighedsrådsmedlemmer og præster om, hvad det vil sige at være en del af et menighedsråd. Her kan du læse interview med næstformand Klaus Thiesen. 

Hvor ser du fremtiden for folkekirken?

Jeg kan se, at vi står med nogle udfordringer og problemer. Der bliver født færre børn, og vi har i dag et mere multietnisk samfund dvs. at vi kan risikere inden for relativt kort tid at medlemsprocenten kommer under 50 procent. Det er en udvikling man ikke kan gøre noget ved. Men vi kan forsøge at arbejde med den faldende dåbsprocent og prøve at få folk tættere tilknyttet kirken.  Det skal vi gøre ved at lave tilbud som folk kan have glæde af og ved at forsøge at vise kirkens relevans alle de steder vi kan bl.a. på de sociale medier, Ugebladet, i samarbejdet med skoler etc.

Vi ser en stigende mistrivsel blandt børn. Og det er et råb om hjælp. De unge skal vide, at vi er klar til at tage imod dem. Det er afgørende, at man allerede som barn får et forhold til kirken, og det kan vi bl.a. gøre med spaghettigudstjeneste og minikonfirmander. Minikonfirmandtilbuddet er meget vigtigt, så de har mulighed for i en tidlig alder at blive trygge ved kirken og senere kan vende tilbage.

Hvordan kan kirken være relevant for alle sine medlemmer?

Jeg synes vi kan tilbyde rigtig meget – hvis folk ellers er modtagelige. Hvis man vil gå til gudstjeneste, er der efterhånden en del forskellige gudstjenester. Højmessen er den centrale, men det er vigtigt, at der også er andre tilbud og andre former for gudstjenester, og vi har jo også eksperimenteret med forskellige former for højmesser bl.a. spillemandsmandsgudstjenester.

Hvad skal vi gøre for den store gruppe der ikke kommer til gudstjeneste?

Det arbejde vi laver med sociale medier er vigtigt, hvor folk kan se, at kirken er andet end gudstjenester. Vi har mange andre tilbud bl.a. sangaftner, foredrag, filmaftener, studiekredse etc. 

Vi skal også lave noget samfundsrelateret. Her kan jeg nævne klummerne i ugebladet som eksempel. Præsterne må gerne være mere synlige i gadebilledet. Det behøver ikke altid være i kirke og sognegård, men præsterne bør være en vigtig stemme i lokalsamfundet. Vi er godt på vej. I dag kender rigtig mange præsterne i Hørsholm kirke, men vi vil gerne have flere til at kende dem, så de indgår som naturlig del af den lokale bevidsthed.

Hvorfor er du medlem af menighedsrådet?

Da jeg blev valgt ind i 2004, var det med henblik på at blive kirkeværge. Jeg var bl.a.  med til at bygge Sognegården, og hjalp med at få budgetterne til at hænge sammen. Der var behov for professionelle øjne på byggeprocessen og der kunne jeg bruge min baggrund som ingeniør.

Hvad er det bedste ved arbejdet?

Det bedste ved at være kirkeværge er at have kontakten til håndværkere og være med til at løse de problemer der opstår løbende. Det er en mulighed for at komme i kontakt med personalet, men man skal selv være åben – det er meget vigtigt.

Kalendermøderne kan jeg godt lide, fordi man lærer personalet og præsterne at kende på en helt anden måde, og man bliver en del af det store fællesskab, som kirken er. Man får et specielt forhold til alle de ansatte og forstår mere om, hvad der er på spil. Det betyder meget, at jeg har den baggrund, jeg har og kan spille ind med min erfaring og mine kompetencer. Jeg kan godt lide at være med til at løse alle mulige praktiske hverdagsproblemer i forhold til præstebolig etc.

Menighedsrådsmøderne er meningsfulde, og vi når mange ting. Vi træffer vigtige beslutninger, men man skal bare være indstillet på, at ting tager tid – man kan ikke løse problemerne fra måned til måned. Det er en langsigtet indsats, men når man kigger tilbage, når vi alligevel meget på et år, hvis man gør det op.

Hvilke råd vil du give til nye menighedsrådsmedlemmer?

Menighedsrådet skal have en eller to vigtige opgaver, som man samles om, og det er meget vigtigt at blive enige om, hvad den fælles opgave er og prioritere rigtigt, så man ’trækker i samme retning’.  Man skal ikke gå ind i menighedsrådsarbejdet bare for at sidde og spise smørrebrød. Man skal være klar til smøge ærmerne op. Derfor er det vigtigt at kommende menighedsrådsmedlemmer er orienterede om hele den kirkelige struktur, og om hvor menighedsrådet er placeret i denne struktur, hvilke beføjelser det har og hvor i det kirkelige hierarki menighedsrådet er. Det skal man være forberedt på, så man ved, hvad man går ind til.

Hvor ser du Hørsholm Kirke om 4 år?

Forhåbentlig ligger kirken samme sted (!) Jeg glæder mig til, at vi får en fjerde præst, så der kommer mere ro på. Til gengæld med fire præster kræver det en mere stram disciplin hos alle parter med deraf følgende vigtigere koordinering, og så kan vi forhåbentlig nå ud til endnu flere mennesker. Jeg håber, at det næste menighedsråd bliver mere homogent. Det bliver det kun, hvis vi er enige om, hvad den fælles opgave er og løfter i flok, og så vil jeg gerne lave flere sociale arrangementer med personale og menighedsråd.

Hvilke indsatsområder synes du er vigtigst? 

Med den fjerde præst håber jeg vi kan lave arrangementer for den lidt yngre del af menigheden. Vi skal på en eller anden måde fastholde børnefamilierne, og det er svært, men det er en vigtig opgave. Kirken skal byde ind med utraditionelle arrangementer og vi skal tænke ud af boksen. Kirken er vigtig som en modvægt til mig-mig-mig-tænkningen – det er på det punkt vi skal byde ind. Det er en holdningsændring der skal til både hos de unge, men især hos deres forældre, og det er ikke og bliver ikke en let opgave. Vi skal tilbyde fællesskaber med vigtige traditioner som omdrejningspunkt f.eks. fastelavn. Kirken bør lave nogle ting som er mere gammeldags, hvor man skal løse opgaver i fællesskab. Vi skal lære børnene at indgå i fællesskaber og ikke sidde i hvrt sit hjørne med hver sin mobiltelefon. En model kunne være den gamle spejderbevægelse – vi skal hjælpe børnene med at opdage, hvor vigtigt – og tilmed sjovt – det er at kunne arbejde sammen og være sammen om at lave nogle ting. Det vil være godt, hvis vi kunne få yngre medlemmer i menighedsrådet, som kan være med til sådanne initiativer sammen med præsterne.

Hvad betyder kristendommen for dig i dit liv?

Den ligger i underbevidstheden. At komme i Hørsholm Kirke er for mig en speciel oplevelse. Når man til daglig færdes i bygningen og kender’ det hele’, er det en helt speciel og fredfyldt oplevelse at sætte sig på kirkebænken søndag kl. 10, slappe af, nyde musikken og lytte til præsten. Dette kan lyde meget højttravende, men det er faktisk en speciel indre oplevelse. Denne oplevelse tager jeg så med mig til andre kirker, hvor der er et kirkerum, man ikke kender, men man så undervejs ’udforsker’.