OBS! På grund af Covid19 er vores filmaftener desværre udskudt!
Hen over efteråret og vinteren 20-21 har vi tre filmaftenener i Sognegården. Vi ser en film sammen og diskuterer den bagefter. Det vil være muligt at købe en sandwich og noget at drikke.
27. oktober 2020 kl. 18.30: Kapernaum
12-årige Zain bor i Beiruts slumkvarter. Vi møder ham i den retssal, hvor han har lagt sag an mod sine forældre. Anklagen? At de har født ham ind i en formålsløs og elendig verden! Med retssagen som ramme får vi fortællingen om Zain og de mennesker og oplevelser, der har formet ham. Her er en skelsættende film, der ikke er bange for at tage fat om nældens rod og gå direkte i flæsket på den globale ulighed og børns dårlige vilkår i store dele af verden. Samtidig er det historien om en enestående knægt, som giver os troen på, at børn kan vise vejen til en bedre fremtid, hvis de bare har en flig af Zains empati og viljestyrke.
26. januar 2021 kl. 18.30: The Broken Circle Breakdown
Musikeren Didier og tatøvøren Elise mødes, forelsker sig omgående og optræder sammen i hans bluegrass/country band. 7 år senere mister de deres datter Maybelle, og deres forskellige reaktioner på sorgen kaster dem ud i en voldsom krise.
23. februar 2021 kl. 18.30: I am not your Negro
Forfatteren og samfundskritikeren James Baldwin kendte både Malcolm X, Medgar Evers og Martin Luther King, Jr. Denne dokumentarfilm er baseret på Baldwins ikke-færdiggjorte manuskript til bogen "Remember This House" og tager begrebet racisme under kløgtig behandling.