INFORMATION OM TILMELDING TIL KONFIRMATIONSFORBEREDELSE OG KONFIRMATION 2025

I HØRSHOLM KOMMUNE

 

 

HVORDAN og HVOR SKAL Vi TILMELDE VORES BARN TIL KONFIRMATIONSFORBEREDELSE


Tilmelding til konfirmationsforberedelse i Hørsholm Kommune foregår via Hørsholm kirkes hjemmeside: horsholmkirke.dk , under fanen “Det sker” og punktet “Konfirmation”

På Hørsholm kirkes hjemmeside er der link til en tilmeldingsformular.
Dér skal I, forældre, indtaste de oplysninger vi har brug for.

 

 

HVORNÅR KAN VI TILMELDE VORES BARN TIL KONFIRMATIONSFORBEREDELSE


Tilmeldingen foregår imellem den 5/2-2024 til den 2/4-2024

 

 

HVILKET SOGN - HVILKEN KIRKE ER VORES


På sogn.dk kan man slå sin adresse op og se hvilket sogn man bor i.

 

 

HVORNÅR FÅR VI BESKED OM KONFIRMATIONSFORBEREDELSE OG KONFIRMATION


Fredag den 19/4-2024 sender vi mail med besked om hvilket hold og konfirmationsdato konfirmanden tilbydes.

 

 

HVORDAN FORDELES KONFIRMANDERNE MELLEM DE TRE SOGNE I HØRSHOLM KOMMUNE


I Hørsholm Kommune konfirmerer vi ca. 250 konfirmander om året. Der er tre sogne/kirker i kommunen: Hørsholm, Kokkedal og Rungsted. Hver præst i de tre sogne underviser to hold konfirmander om ugen. Konfirmanderne fordeles på hold ud fra det sogn, hvor de bor (har folkeregister adresse)

Vi har desværre ikke kapacitet til at tilbyde konfirmation til alle de elever, der går på private skoler, men ikke har bopæl i Hørsholm kommune. Derfor skal I, der bor i andre kommuner, tilmelde jeres børn til konfirmation i det sogn, hvor I bor - hvor jeres barn har folkeregisteradresse.

 

 

SPØRGSMÅL


Evt. spørgsmål kan henvendes til præsterne i jeres eget sogn, ved den kirke, hvor I bor.
Se de tre kirkers hjemmesider kokkedalkirke.dk og rungstedkirke.dk og horsholmkirke.dk