Sommersangaften med Janne Mark

Sommersangaften med Janne Mark

Sommersangaften med Janne Mark

Tirsdag 3. juni 2025, kl. 19:00 - 21:00
Hørsholm Kirke, Kirke Alle 1, 2970 Hørsholm

Sommer, sang og salmer sangaften med sanger og komponist og salmedigter Janne Mark

Salmedigtningen blomstrer i Danmark, og i Hørsholm Kirke elsker vi ikke bare at synge de nye salmer, men også at møde de nulevende salmedigtere, og i år har vi inviteret Janne Mark, der er én af de væsentligste salmedigtere og fællessangskomponister i vor tid. Hun har adskillige salmer og melodier med i såvel den seneste udgave af Højskolesangbogen, der udkom i 2021, som i nyere salmesamlinger, der bruges rundt omkring i den danske folkekirke.

Tirsdag den 3. juni kl. 19 er der en unik mulighed for at møde Janne Mark ved en sangaften i Hørsholm Kirke. Hun vil med afsæt i sine salmer og melodier fortælle om tilblivelsesprocessen, for som hun siger: Jeg er optaget af den grænseløshed, som melodier repræsenterer. Melodier, når de synges af flere i fællessang, overskrider grænser og skel, og finder selv deres veje som floder af lys. 

Alle er velkomne til sangaften denne sommeraften i Hørsholm Kirke. Der er gratis adgang, og undervejs vil der være en lille forfriskning.


Gratis adgang.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Hørsholm Kirke

Barakstien 2, 2970

Hørsholm

hoersholm.sogn@km.dk

45 86 00 97

cvr 66984915