Kirkeskibet
Kirkeskibet
Kirkeskibet “Sømandens Minde af Rungsted” er fra 1861. Bygget af skibstømrer F.W. Bentzen, Helsingør, tilrigget af matros Svend Chr. Jensen og givet af 27 søfolk og fiskere fra Rungsted.
I 1881 blev skibet renoveret af Svend Jensen og bekostet af 28 søfolk. Om dette kan læses i Holger Drachmanns novelle i julefortællingen “Skib i Kirke” fra 1884, hvor han beretter om restaureringen af skibet og dets genplacering i kirken søndagen før jul 1881.
I 1924 blev skibet igen repareret, og herom findes en artikel i Berlingske Tidende fra 25. februar 1924: “Igaar blev det gamle Kirkeskib fra Hørsholm Kirkehængt paa Plads igen. Som for 43 Aar siden, da det sidst var nede til Reparation, bar Rungsted-Fiskerne det til Kirke i Procession.”
Det er sidst renoveret af Hørsholm Marineforening i 1985.
Det var oprindeligt anbragt midt i skibet, men blev seende flyttet til en nordligere placering.