For børn
Du kan tilmelde dig kirkens nyhedsbrev for børnefamilier. I nyhedsbrevet får du remindere og nyheder om alle børnevenlige aktiviteter i Hørsholm Kirke. Det kan være spaghettigudstjenester, babysalmesang, barselskoncerter, juletræsfester, familiedage og andet.
Babysalmesang
De fleste fredage er der babysalmesange i Hørsholm sognegård ved musikpædagog Kirse Kampp.
Musik og sang udvikler dit barns sanser og følelsesliv fra det er helt lille. Synger du for dit barn, formidler du følelser af nærvær, glæde og ømhed, og dette styrker forholdet mellem forælder og barn.
Gennem sang, børneremser, leg og dans skaber vi et rum, hvor barnet får stimuleret sine sanser, og hvor nærværet mellem barn og forælder er i fokus. Vi mødes i sognegården og synger enkle salmer og sange, som nemt læres udenad.
Læs mere om hold og tilmelding ved at klikke her.
Spaghettigudstjeneste
Vi har gudstjeneste for børn den første tirsdag i måneden i september, oktober, november og februar, marts, april og maj.
Gudstjenesten begynder kl. 17.15 i kirken. Efter gudstjenesten går vi over i sognegården og spiser spaghetti med kødsauce. Pris pr. voksen for spisning 20 kr. Børn spiser med gratis.
Læse mere og se en oversigt over spaghettigudstjenester ved at klikke her.