Besøg kirken
Der er åben kirke for besøgende mandag til fredag i perioden 15/4 – 15/9 og i uge 42. Alle dage fra kl. 10-12.
Hvis der er kirkelige handlinger, er kirken naturligvis reserveret til disse. Normalt
er det muligt at gå rundt i kirken og glæde sig over det smukke rum, ligesom
der også er mulighed for et øjebliks stilhed, bøn og eftertanke.
Kirken holdes åben af en gruppe af frivillige fra sognet, der normalt står til rådighed med oplysninger om kirken.
Der vil også være mulighed for at se urværket i kirketårnet, som blev restaureret i 2012. Enkelte dele af urværket stammer helt tilbage fra Frederik II's tid. Det var Frederik II, der opførte jagtslottet i Hørsholm i 1577.
I kirken er der forskellige brochurer bl.a. om Urværket og Hørsholm Kirke, som du er velkommen til at tage med hjem.