28/07/2026 0 Kommentarer
Da Karen Blixen vendte tilbage til verden – foredrag med Jakob Malling Lambert
Da Karen Blixen vendte tilbage til verden – foredrag med Jakob Malling Lambert

Da Karen Blixen vendte tilbage til verden – foredrag ved Jakob Malling Lambert
Karen Blixen udkom først i USA i 1934 – og først året efter i Danmark, i 1935. I USA fik hun en stormende modtagelse, mens modtagelsen i Danmark var mere lunken. USA spillede en langt større rolle i Blixens succes, end man ofte husker. Amerika var en motor i hendes gennembrud. Samtidig findes der et parallelt spor i Blixens historie: hendes amerikanske venskaber.
I 1955 er Karen Blixen alvorligt syg. Hun ‘planlægger at dø’, som hun udtrykker det. Verden er stor og fin, men hun føler sig ikke længere som en del af den. Efter to store operationer, modtager hun et brev fra en amerikansk beundrer, der bor i Rom. Nogle måneder senere rejser Blixen til Rom ‘for at komme ind i verden igen’. Hun møder en amerikansk sjæleven, som fremkalder nogle andre sider af Karen Blixen.
Dette kan man læse i nogle breve, Blixen skrev til Eugene Walter – breve, som museet erhvervede sidste år. Gennem dem får man et sjældent indblik i en Karen Blixen, der ikke altid passer ind i det billede, vi har af hende i Danmark.
Kommentarer