15/05/2026 0 Kommentarer
Fotoforedrag: Dead and alive – på rejse med døden
Fotoforedrag: Dead and alive – på rejse med døden

Har du nogensinde spekuleret over, hvordan man forholder til døden i andre kulturer?
Det har du nu chancen for at blive klogere på, når dokumentarfotografen Klaus Bo holder foredrag.
De fleste danskere har aldrig set et dødt menneske. Vi holder døden på afstand, og vi overlader det ofte til professionelle at gøre den døde i stand og klar til begravelse eller bisættelse, selv når det er en af vores nærmeste, det handler om.
Mange steder i verden er døden anderledes nærværende i det daglige liv, og det er ofte familiens pligt at sørge for, at afdøde kommer videre på rette vis. Lig bliver behandlet med stor nænsomhed og omhu, for sjælen skal sendes godt af sted.
Klaus Bo har i over 10 år rejst verden rundt og dokumenteret alverdens dødsritualer. Fra Madagaskar til Haiti over Grønland til Nepal har han på 15 langvarige rejser udforsket vores forhold til døden på tværs af religion, etnicitet og landegrænser. I foredraget udfolder Klaus Bo sin indsamlede viden og fortæller vilde anekdoter fra sine rejser med døden som rejsekammerat. Alt sammen underbygget af hans nærværende og respektfulde billeder, som har været bragt af blandt andre National Geographic, New Philosopher Magazine, Stern Magazine med videre.
Foredragets titel refererer til, at i de fleste kulturer er døden ikke det endelige. Det jordiske liv stopper måske, men døden er ikke slutningen. I mange kulturer tror man på et liv efter døden
Entré 50 kr. Køb billet herunder eller i døren
Kommentarer