Interview med sognepræst Le Klint

Interview med sognepræst Le Klint

Interview med sognepræst Le Klint

# Nyheder

Interview med sognepræst Le Klint

I forbindelse med menighedsrådvalget den 17. september bringer vi  interviews med menighedsrådsmedlemmer og præster om, hvad det vil sige at være en del af et menighedsråd. Her kan du læse interview med sognepræst Le Klint.


Hvorfor er du medlem af menighedsrådet?

Fordi jeg blev ansat som præst i Hørsholm Kirke og som præst er man automatisk medlem af menighedsrådet i den kirke, hvor man arbejder.

 

Hvad er det bedste ved arbejdet?

Det bedste er, når vi tager nogle beslutninger, der styrker kirkelivet i Hørsholm Sogn – og med kirkelivet mener jeg, at kristendommens budskab bliver givet videre til de næste generationer.

 

Hvad fik dig til at læse til præst? 

Jeg erfarede, at kristendommen kunne ”noget”, som jeg hverken kunne finde i selvhjælpsbøger, hos terapeuter, psykologer eller i den almene samtale. Det ”noget” var et perspektiv og en inspiration, som forandrede mit blik på mig selv, de andre og verden.

 

Hvad vil du gerne lave mere af?

Jeg har rigeligt at lave, som jeg synes er relevant.

 

Hvor ser du Hørsholm Kirke om 4 år?

Jeg håber, vi formår at opbygge et lokalt fællesskab, som virker tiltrækkende på beboerne i Hørsholm og omegn – et fællesskab, som favner alle, der har lyst til at være en del af det. Det er Hørsholm Kirkes store udfordring – den smukke kirke er lidt en forhindring for det fællesskab.

 

Hvilke indsatsområder synes du er vigtigst? 

Jeg elsker den salme ”Du satte dig selv i de nederstes sted”. Det synes jeg er vores hovedopgave ud over gudstjenester, dåb, konfirmation, bryllup og begravelser. Jeg håber, at vi får genoptaget vores babyrytmik og måske kan vi have spaghettigudstjeneste hver eneste måned – børn elsker lige det, som kirken kan tilbyde.

 

Hvad betyder kristendommen for dig i dit liv?

Den er som en god ven, der hjælper mig, når jeg har brug for at blive trøstet, vækket, udfordret og at finde mod til forandring eller accept til fred.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Hørsholm Kirke

Barakstien 2, 2970

Hørsholm

hoersholm.sogn@km.dk

45 86 00 97

cvr 66984915