14/04/2026 0 Kommentarer
Jesper René opfører Bachs Goldberg-variationer
Jesper René opfører Bachs Goldberg-variationer
# Nyheder

Jesper René opfører Bachs Goldberg-variationer
Bachs berømte Goldbergvariationer i Hørsholm Sognegård.
Ved det kommende Fællessang & Flygelklang-arrangement i Hørsholm Sognegård kan man opleve et af musiklitteraturens mest ikoniske værker: Goldbergvariationerne af Johann Sebastian Bach.
Det er den danske pianist Jesper René, der ved Fællessang & Flygelklang arrangementet den 24. april kl. 16, vil opføre værket.
Jesper René er en landets mest koncerterende pianister og har særligt gjort sig bemærket med Bachs klaverværker, herunder Goldberg variationer, som han har opført flere end hundrede gange. Jesper René er født 1974 og debuterede som solist i 1989 med Odense Symfoniorkester.
"Fællessang & Flygelklang" er et tilbagevendende arrangement i Hørsholm Sognegård på fredag eftermiddage, hvor der, som arrangementstitlen antyder, først synges nogle fællessange og efter en kort pause med servering af kaffe og te er en lille koncert med sognegårdens velklingende Steinway-flygel som omdrejningspunkt.
Da Goldbergvariationerne traditionelt set tiltrækker et stort publikum, anbefales det at komme i god tid.
Fællessang & Flygelklang. Fredag den 24. april kl. 16. Hørsholm Sognegård. Jesper René spiller Goldbergvariationerne af Johann Sebastian Bach. Fri entré.
Kommentarer